Mandag - Fredag: 09.00 - 18.00 (20.00 efter aftale)

Weeekend & helligdage: Lukket - åben efter aftale!

Hvorfor får vi rynker​?

Vi får alle rynker - før eller senere. Det skyldes i nogen udstrækning vores arvelige anlæg, men det spiller også ind, hvor intensivt vi har taget sol, og hvordan vi generelt har plejet huden.

Ligesom resten af kroppen ældes huden efterhånden. Med årene bliver hudens naturlige, løbende cellefornyelsesproces stadig langsommere. Samtidig nedsættes med alderen hudens evne til at opretholde hudens fugtighed, og spændstigheden ændres. Huden bliver tør, mindre elastisk og mindre fyldig. Huden synker sammen, og der opstår furer og folder - det kalder vi fine linjer og rynker.

Ligesom resten af kroppen ældes huden efterhånden. Med årene bliver hudens naturlige, løbende cellefornyelsesproces stadig langsommere. Samtidig nedsættes med alderen hudens evne til at opretholde hudens fugtighed, og spændstigheden ændres. Huden bliver tør, mindre elastisk og mindre fyldig. Huden synker sammen, og der opstår furer og folder - det kalder vi fine linjer og rynker.

Solen – hudens største fjende

Vi taler nogle gange om biologisk eller kronologisk aldring i forbindelse med den såkaldte fotoaldring. Eksponeringen for sol har afgørende betydning for fotoaldring. En aldret hud, som ikke i stor udstrækning har været udsat for sol, er normalt tør, fin, sart og slap og har fine rynker og jævn pigmentering. Fotoaldring forstærker ikke alene den biologiske aldring, som er beskrevet ovenfor, men medfører også andre forandringer, som normalt ikke optræder i aldret hud, der ikke er beskadiget af solen. Huden kan blive bleggul, fortykket og nogle gange ru i overfladen, med dybere folder/furer. Pigmenteringen er ujævn/optræder i pletter. I huden ses udvidede blodkar, og huden kan få en læderagtig struktur.​

Behandling og forebyggelse af rynker

Faktisk er man aldrig for ung til at begynde at pleje sin hud. Det er naturligvis lettere at holde fast i den ungdommelige glans og spændstighed ved hjælp af hudpleje - end at genskabe en tilstand, som ellers er gået tabt. På den anden side er det aldrig for sent at gå i gang. Når du undgår skadelige faktorer og anvender dokumenteret effektive hudplejeprodukter, er du godt på vej til at forsinke de rynker, som ellers venter lige om hjørnet.

Når du anvender hudplejeprodukter med ingredienser, som stimulerer nydannelsen af hudens celler, genfugter ned i huden og forbedrer elasticiteten, udsætter du de synlige alderstegn. Den optimale sammensætning og koncentration afhænger af hudtype og alder. Blandt eksempler på gennemtestede ingredienser med såkaldt antiaging-effekt kan nævnes forskellige typer AHA-syrer, peptider, A-vitamin og antioxidanter.

Mange beslutter sig for at søge hjælp, når de ikke længere kan ignorere de synlige tegn på aldring, og når de første rynker har vist sig, kan det være en god idé at gå over til hudpleje med antiaging-effekt. Der findes hudplejende produkter og særlige antiaging-serier, og herudover kan du vælge mellem en række forskellige former for hudplejebehandlinger - hos kosmetologer, hudlæger og plastikkirurger. Den bedste behandling afhænger af problemets omfang kombineret med, hvilket resultat du ønsker.

Eksempler på æstetiske behandlinger med foryngende effekt

Injektionsbehandlinger med forskellige typer fillers kan forbedre bestemte partier eller rynker i huden. Det sker ved, at huden injiceres med f.eks. hyaluronsyre, hvorefter rynken midlertidigt udglattes. Gentagelse af behandlingen er afgørende, eftersom de injicerede stoffer efterhånden nedbrydes naturligt i kroppen. En anden løsning er at reducere aktiviteten i selve muskulaturen ved at injicere et muskelafslappende stof. Denne behandlingsform kræver også regelmæssig gentagelse. Hvis du ønsker mere grundlæggende ændringer, kræver det mange gange et kirurgisk indgreb, f.eks. en såkaldt ansigtsløftning, som betyder, at ansigtshuden strammes. De æstetiske behandlinger, som er nævnt her, indvirker ikke på hudens overflade og struktur, og derfor anbefales det altid at kombinere med hudplejende produkter og behandlinger for at opnå det optimale resultat.

AHA-behandlinger og hudplejeprodukter fra Exuviance har dokumenteret effekt på alle alderstegn og medfører en synlig forbedring af hudens struktur, volumen, tone og fasthed.

Kosmetologer udfører forskellige former for hudforyngende behandlinger ved hjælp af bl.a. AHA, som har en dokumenteret effekt på aldersrelaterede forandringer i huden.

Vigtigt at huske

  • Tag sol med omtanke. Brug altid et dagprodukt med solbeskyttelsesfaktor hele året. Hvis du opholder dig mere intensivt i solen, skal du anvende et separat solbeskyttelsesprodukt, som tager højde for hudtype og formål. Undgå at tage sol midt på dagen, når solen er kraftigst.
  • Hold fast i en god hudplejerutine. Væn dig til at rengøre ansigtet morgen og aften og herefter påføre en genfugtende og reparerende creme. Det er en god idé at kombinere med en serum for at forstærke effekten, ligesom du bør anvende ansigtsmaske en gang om ugen. Når de første rynker begynder at vise sig, skal du skifte til hudplejeprodukter, som har en målrettet effekt. Kombinér med regelmæssig behandling i en hudplejeklinik.
  • Undgå rygning.
  • Sund levevis generelt - kost og motion.

​​​Frankrigsgade 35

2300 København S


Tlf.: 60 18 06 85

E-mail: info@wellbalanc​ed.dk​